Jane Iredale Circle and Delete Concealer

Jane Iredale har lanceret en ny effektiv concealer, som er perfekt til at neutralisere pletter, mørkeringe om øjnene og misfarvninger i huden. Den indeholder to farver, som dækker og samtidig er fugtgivende.

janeiredale1

Det der gør denne concealer til en af vores favoritter fra Jane Iredale er, at den passer til alle hudfarver. De to farver kan bruges hver for sig eller du kan blande dem, på den måde får du præcis den nuance du ønsker.

 

TIP! Sådan mixer du din Jane Iredale Circle and Delete Concealer uden at ødelægge den. 

1. Dyb enden af din pensel i de 2 farver

janeiredale2

janeiredale32. Bland dem derefter indtil du har den perfekte nuance.

janeiredale43. Tilfør evt. mere af den mørke eller lyse farve efter behov.

Få flotte velplejede negle på bare 4 nemme trin

Hos ezzence.dk har vi været oppe hos vores skønhedsklinik og få lavet negle hos en af de dygtige negleteknikkere, som, foruden at give os flotte negle, gav os nogle gode basis tips til flotte og velplejede negle.

negle-blog

De 4 nemme trin:

 

1. Start med at klippe dine negle til den ønskede længde, efterfølgende kan du file neglen så den også får den ønskede form. Hvis du har negle olie, kan du med fordel påføre det før og efter du har ordnet dine negle.

step-1-blog

 

2. Derefter lægges en base coat. Det er en hel klar lak, som er med til at beskytte neglen, så den ikke misfarves. Desuden forlænger neglelakkens holdbarhed. Base coaten lægges på alle negle.

step-2-blog

3. Når din base coat er tør kan du lægge den ønskede farve. Nogle neglelakker kræver at de bliver lagt to gange for det bedste farve resultat.

 

4. Når din neglelak er tør, kan du lægge en top coat. En top coat er, ligesom base coat, en klar lak, som lægges for at beskytte. Top coaten lægges ovenpå neglelakken for at beskytte mod udtørring af neglen. Samtidig forlænger den også neglelakkens holdbarhed.

step-4-blog

 

DET FÆRDIGE RESULTAT:

 

step-faerdig-blog

Vi  er vilde med resultatet – enkelt og afdæmpet!

 

Har du ikke prøvet de smukke og langtidsholdbare neglelakker fra CND endnu? Så tag et kig her, og se om du ikke kan finde din yndlingsfarve!

Lækker plejende serum – som også virker udglattende

Nå. Jeg kan godt mærke en begyndende panik. Der er efterhånden kun måneder tilbage inden jeg runder the big 4 O og jeg kan stadig huske, hvor gammel jeg faktisk syntes det lød, da jeg var barn.

40 år?! Jamen det er er jo dem med rynker og gråt hår ikk?

Jeg kender heldigvis mange 40 årige og såmænd også 50 årige, som ser fuldstændig fantastiske ud stadigvæk. Så jeg satser på, at det ikke går stejlt ned at bakke på den konto, når det bliver min tur til at passere den magiske dato.

Men. Uanset hvad, så må jeg erkende at min hud bare ser anderledes ud end den gjorde for 10 år siden. Ikke fordi jeg har rynker i hobetal og mit hår er såmænd også stadigvæk blond. Men jeg er altså begyndt at få lidt linjer omkring øjnene og ved munden. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor der skal sættes ind med ekstra pleje de næste år.

Derfor prøver jeg mig lige nu frem med en ny serum. En som ikke bare giver ekstra fugt og pleje under min creme, men som også skulle virke udglattende.

Nuxe Visible – Sérum Merveillance – Expression Lines.

Nuxe er nyt for mig. I hvert fald på min toilethylde. Jeg har flere veninder som har brugt det i årevis og jeg set flere af produkterne rost til skyerne – også her på Magazinet. Jeg har købt det som gave og jeg har stået med produkterne i hånden flere gange i Matas. Men jeg har aldrig før lagt noget i min kurv. Helt ærligt - det er da en fejl!

Nuxe er et fransk mærke. Siden 1989 har de produceret lækre naturlige produkter. Egentligt møntet på at kurere helt almindelige hudlidelser – acne, tør hud, eksem osv – men med et fast forankret fokus på luksus.

Og. Du får, hvad de lover. Det oser af luksus – og du er ikke i tvivl om at det er produkter i topklassen. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg har shoppet Nuxe.

Nuxe - Sérum Merveillance

 

Nuxe

Jeg er vild med den serum! Så kort kan det faktisk siges. Den giver den helt perfekte blødgørende base for min dag/nat creme og selvom jeg eller slet ikke tror på rynkecreme og vidundermidler i den retning, er jeg nødt til at indrømme det. Min hud ser faktisk glattere og finere ud.

Og der er altså flere gode grunde til at bruge serum. En serum har mindre molekyler end creme. Det betyder, at den kan trænge længere ned i hudlagene end en creme kan. De aktive stoffer i din serum kan altså aktiveres dybere i huden end dem, du senere tilføjer med din creme.

De fleste cremer indeholder olie. Det gør de, fordi de skal beskytte huden udefra. Altså lægge sig som et lag oven på huden. En serum indeholder normalt ikke olie – og derfor trænger den både hurtigere og mere direkte ned gennem lagene.

Så. Der er faktisk ikke rigtig nogen undskyldninger for ikke at bruge serum. Og, når det nu er så vigtig en del af hudplejen – hvorfor så ikke vælge den bedste?

Jeg er i hvert fald solgt. Sender alle 6 stjerner efter Nuxe Visible – Sérum Merveillance – Expression Lines.

stjerne-6

 

Og så skal jeg vist lige på rundtur her. Der skal skrives ønskeseddel – og i år skal der vist et par produkter fra Nuxe på listen.

Endelig en NATURLIG flydende foundation, der forvandler den blege vinterhud til sommer-frisk kulør !

 

Dr. Hauschkas – Translucent Bronzing Tint er anderledes og kommet for at blive

– i  hvert fald i mit kosmetikskab.

produkt

 

Jeg er storforbruger af foundation, pudder, concealer, rouge og andre skønne makeup-produkter i ”dæk-og-giv-glød-familien”. Især om vinteren.

Om sommeren synes jeg,  solen helt selv klarer den sommer-friske kulør. Om vinteren derimod har jeg brug for lidt farve til at give en kulør der kan matche de super flotte efterårsfarver – når solen ellers tillader disse at gøre sit fremspring.  Efteråret er jo unægtelig også en del præget af regn og gråt-i-gråt med antydning af det triste OG netop derfor har jeg behov for foundation om vinteren.

how to apply

 

Tænker at det muligvis kan skyldes, at min hud er mere uren om efteråret/vinteren pga. for meget kage i hyggestrømperne, under tæppet og i stearinlyset skær. Har jeg egentlig allerede tyvstartet denne disciplin? Måske ! MEN én ting er sikkert,  jeg elsker sommergløden i efteråret – også i mit ansigt.

Dr. Hauschka – Translucent Bronzing Tint er en naturlig transparent make-up-creme, der dækker let og jævnt og giver den flotteste glød.

Den har en naturlig finish og er rig på pleje og fugt samtidig. Den flydende creme smelter i et med huden, dækker eventuelle pigment farveforskelle, rød irriteret hud, sprængte blodkar, urenheder (fra kagen?) på dens helt egen naturlige måde. Der forekommer ingen tørre pletter/skaller på evt. sår.

Apply foundation

 

Kort sagt; den udligner hudens ufuldkommenheder, hvilket er en ret god evne i min verden

Hvordan påføres den?

Med fingrene: Den indbyggede pumpe med lille tud gør det let og sikkert at der kun doseres en lille mængde ad gangen. Pump en enkel gang på  pegefingeren og fordel cremen i ansigtet.

Pump de antal gange du behøver for at kunne fordele den jævnt i ansigtet. Du opdager hurtigt hvor drøj cremen er.

 

pad

Med make-up-pad: Vælg en fast pad og pump cremen ud  herpå og fordel i

ansigtet.  Den metode kan jeg

bedst lide, da jeg undgår snaskede fingre, men man skal være opmærksom på, at pad’en naturligt suger lidt af cremen.

Uanset metode,  kan der ikke påføres for meget, da den forsvinder hurtigt, naturligt, flot og jævn ind i huden. Det er det der gør den store forskel i forhold til ikke flydende foundation.

 

 

 

 

På min højre kind, på billedet herunder, ses sommer-gløden

result

 

Farve og hudtype

effect

Farven machter en hver hudfarve, da den giver den lette, naturlige strejf af sommer. Den kommer ikke til at se hel-dækkende ud og flyder i ét med den farve, naturen har beriget dig med. Ligeledes matcher den også en hver tudtype, hvad enten du har tør, fedtet eller normal hud – den tilpasser sig og giver glød helt nede fra de dybe porer i huden. Igen derfor den ser så ægte og naturlig ud. Ingen kan se du har foundation på.

Da jeg selv er rimelig mørk i huden prøvede jeg den på min datters lyse underarm. Den giver også en lysere hud sommergløden. Det er bare et spørgsmål om at fordele den jævnt.

 

 

foundation

 

Færdig resultat med fuld make-up

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad står Dr. Hauscka for ?

Firmaet Dr. Hauscka har siden 1935 udviklet naturprodukter og medicin af lægeplanter. Naturlige ingredienser er nøgleordet i deres produkter.

Der benyttes råstoffer udelukkende af høj kvalitet, der foretages naturligvis ikke dyreforsøg samtidig med de har fokus på miljø og bæredygtighed.

En ting jeg bed mærke i med stor tilfredshed er, at der er udløbsdato på produktet. Det er da hygiejnisk og kvalitetssikring på højeste plan.

Min vurdering

Stimulerer mit velvære og personlig balance min indre skønhed stråler om kap med mit ydre J Den er efter kort bekendtskab blevet min nye ven og får derfor 5 stjerner

*****

 

Skøn nærende nyhed til dit hår

Fik du shoppet til den store fødselsdagsfest i tirsdags? Det må man sige, at jeg gjorde. Hele to gange måtte jeg forbi shoppen og der blev puttet lidt af hvert i kurven.

Jeg fik fyldt godt op på hylderne og kan nu gå vinteren i møde med masser af plejende produkter både til hud, hår og negle.

Et af de produkter jeg virkelig har glædet mig til at prøve – og også en af de mange fantastiske nyheder hos Ezzence er Italienske Nashi.

Nashi er et helt nyt mærke på markedet – men det har hurtigt banet sig vej direkte til tops på manges favoritliste. Jeg har kun læst positivt om de lækre økologiske produkter. Fået det anbefalet både hos min frisør, af et par veninder og er selv helt på halen over den beskrivelse jeg kan læse mig frem til.

Jeg tror efterhånden de fleste af os har opdaget, hvor godt olie er for os. Både i kosten. Til huden – og på alle måder også i håret.

Der er mange måder at tilføje olien på. Nogen foretrækker de rene rå dråber. Andre sværger til at kombinere det med deres yndlingsprodukter. Jeg har været begge steder. De rene dråber bliver aldrig rigtigt mig. Jeg elsker min stylingcreme med olie – og jeg tilføjer også stadigvæk lidt olieserum i spidserne engang imellem.

Men. Jeg vil gerne have lidt ekstra. Specielt her i vintermånederne, hvor fugten er erstattet af bidende kulde, leder jeg efter muligheder for at gøre endnu mere for mit hår.

Det behov opfylder Nashi Argan shampoo og Nashi Argan Deep Infusion til fulde!

Nashi Argan Oil Shampoo Nashi ArganOil for hair Nashi products - how it looks

Du får:

  • En simpel – men  ufattelig effektiv og plejende hårserie
  • Lækre produkter baseret på 100 % økologisk argan olie
  • Et minemalistisk og lidt råt look på badeværesleshylden
  • Garanti for at alt emballage er lavet i respekt for naturen og af genbrugelige materialer
  • Produkter som kan bruges til alle hårtyper

Sådan gør jeg:

Jeg har efter adskillige anbefalinger fra min frisør skåret kraftigt ned på antallet af hårvaske. Så kun et par gange om ugen – maks 3 – putter jeg sæbe i håret.

En gang om ugen skifter jeg min sædvanlige shampoo ud med Nashi serien. Jeg vasker godt og grundigt og masserer olieshampooen ind i håret. Jeg springer conditioner delen over – synes simpelthen ikke det er nødvendigt, når jeg efterfølgende plejer håret godt og grundigt med den lækre kur. Men vil du gerne fastholde Conditioner som en del af din hårpleje, er det også en mulighed.

Når mit hår er vasket grundigt igennem, fordeler jeg en lille håndfuld kur i hele håret. Mange undgår hovedbunden med deres kur, men jeg elsker fornemmelsen af at mit hår har fået det bedste af det bedste fra rod til spids. Jeg lader kuren virke i 7-8 minutter og skyller så grundigt med lunkent vand.

Jeg lover dig, at du vil elske det! Mit hår er simpelthen så blødt og lækkert efter sådan en tur. Nemt at redde igennem. Nemt at style. Og helt igennem tilfredsstillet på oliefronten. Det er ikke fedtet – det er bare mættet på den helt rigtige måde.

Så.

Brug det hvis:

  • Dit hår trænger til lidt ekstra pleje og forkælelse
  • Du elsker olie – gerne vil have hele effekten, men ikke helt er faldet for de rene dråber
  • Har tørt, slidt eller overbehandlet hår
  • Har brug for lidt ekstraordinært en gang imellem
  • Gerne vil støtte fremstilling af emballage i genbrugsmaterialer

Spring over hvis:

  • Du er parfumeallergiker eller af andre grunde går 100 procent udenom parfume. Nashi har desværre ikke udeladt den del – endnu. Jeg æder det, fordi jeg virkelig synes det er formidable produkter, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg krydser fingre for, at også den del kommer på plads efterhånden.

Min mening:

Jamen det kan siges kort. Prøv det! Jeg giver med glæde 5 stjerner til Nashi – og den sidste i paletten bliver malet gul hvis de lancerer parfumefri produkter i næste omgang.

stjerne-5

Indtil da vil jeg virkelig nyde min ugentlige Arganolie forkælelse. Skulle du være blevet fristet, kan du se nærmere på produkterne her. Der er lidt tomt på hylderne lige nu – jeg er ikke den eneste, som har handlet Nashi under fødselsdagsfesten. Men hold øje – de skal nok komme på hylderne igen.

Forbered din hud til de kolde vintermåneder

For rigtig mange er vintermånederne, de skiftende temperaturer, frosten, den manglende fugt i luften, de kolde vinde og de mange mørke timer en udfordring. Ikke mindst for huden i ansigtet. Lige præcis dét område er ikke pakket ind og beskyttet af varme lag tøj. Det får langt de flestes hud til at reagere.

Hos mig sætter kulden sig mest i kinderne og i området omkring munden. Jeg har tendens til karsprængninger og huden bliver rigtig hurtigt tør. Den klør, skaller hurtigt og skriger i det hele taget bare på ekstra pleje.

Det er heldigvis nemt at hjælpe huden godt igennem vintermånederne – med nogle ganske få ændringer i din daglige hudpleje når du langt.

Rens:

Skift med fordel dit renseprodukt ud med et mildere alternativ. Der findes rigtig mange produkter på markedet som er egnet til sensitiv hud. I vintermånederne er det en rigtig god ide at bruge én af dem – uanset hvad din hudtype er. Du skal nok blive renset i bund alligevel, og din hud bliver meget hurtigere affugtet når der er frost i luften. Lige præcis dét er grund nok til at vælge en blid og skånsom rens.

Jeg bruger: 

Jeg har netop købt en kæmpe flaske Dermalogica Ultracalming Cleanser. Den er perfekt til de kolde måneder. Mild og blød og alligevel hamrende effektiv. Jeg føler på ingen måde, at jeg går på kompromis med noget som helst.

Exfoliering:

Generelt. Skær ned på de exfolierende produkter i vintermånederne. Dermed ikke sagt, at du helt skal undgå dem. Uanset vind og vejr har huden rigtig godt af en dybderensende behandling. Vælg med fordel et finkornet produkt – gerne et med ekstra plejende ingredienser. På den måde får du exfolieringen og dybderensningen samtidig med, at du plejer din vinterhud optimalt.

Jeg anbefaler:

Jeg har i lang tid haft Ahava Facial Mud Exfoliator stående på hylden. Den er meget fintkornet og vinder, fordi den samtidig tilføjer huden mineraler fra Det Døde Hav. Mineralerne booster hudens egen cellefornyelse, og du er slet ikke i tvivl om, at du har gjort noget ekstra godt for din hud efter sådan en behandling.

Pleje:

Fugt fugt og mere fugt er kodeordene for den optimale pleje i de kolde måneder. Luften er tappet for fugt og det kan mærkes. Derfor skal du selv tilføje meget mere end du plejer for at bevare din huds sunde balance.

Ironisk nok er det godt at undgå for meget vand. Det udtørrer din hud mere end det plejer. Så undgå alt for lange bade. Spar på vandet når du renser og tilføj i stedet for det din hud mangler i din serum og din creme.

Min lifesaver:

Rønsbøl Repair Creme.

Jeg bruger cremen både som dag og natcreme i de koldeste måneder. Mens vejret stadig er mildt og frostfrit nøjes jeg med at bruge den som natcreme. Jeg bruger et ekstra tykt lag, lige inden jeg går i seng og lader den langsomt trække ind i huden mens jeg sover.

Ekstra fugt:

Det kan være en rigtig god ide at sætte endnu mere fokus på det med fugten. Luften er bare mere tør og du får ikke det naturlige fugtboost som du gør på andre tider af døgnet.

Nogen går all in og har ligefrem en luftfugter stående i de mest brugte rum, men du behøver slet ikke gå så vidt for at tilfredsstille din hud. Invester i en fugtspray og brug den et par gange i løbet af dagen. Smid den evt i tasken og frisk ansigtet op med den kølige spray i frokostpausen og igen lige inden du går hjem om eftermiddagen. Det vil hurtigt gøre en forskel.

På min hylde:

Lige nu er jeg den lykkelige ejer af Dermalogica  Ultracalming Mist. Her får du – udover en række fugtgivende ingredienser – en spray med Aloe Vera. Aloe Vera er naturens helt eget vidundermiddel. Det virker både, når solens stråler brænder om sommeren og når vinterens frost bider i kinderne.

Perfect kit for the cold months

Olie, olie og mere olie:

Der er rigtig mange fordele i at finde ansigtsolien frem i de kolde måneder. Den fugter mere, nærer din hud og skaber en beskyttende barriere. Oven i købet hjælper den din creme med at trænge helt derind, hvor den gør allermest gavn.

Brug en olieserum under din creme. Tilføj et par dråber ansigtsolie lige efter din rens. Eller – bland et par dråber i din creme, hvis du ikke bryder dig om olien direkte på huden. Mulighederne er mange og din hud vil elske dig uanset, hvilken vej du vælger.

Og så det der kommer indefra:

Det lyder efterhånden som en slidt og irriterende kliché det der med at “skønhed kommer indefra” Men vi kan bare ikke komme udenom. Hvis du skal skabe de allerbedste vilkår for din vinterhud, skal du også skele lidt til, hvad du spiser og drikker. En sund livsstil lønner sig ikke bare på vægten – den ses også lynhurtigt på din hud.

Det er egentlig simpelt nok. Tilføj lidt ekstra af de gode sunde fedtstoffer i din vinterkost. Spis maser af fisk, kokosolie og vælg ren smør i stedet for blandingsprodukter til dit brød – så er du allerede rigtig godt på vej.

Og sidst men ikke mindst – drik vand. Masser af vand. Når vi glemmer at indtage væske henter kroppen det helt sikkert selv et andet sted. Det hurtigste depot at tømme er væskelaget i underhuden. Når det forsvinder, viser det sig hurtigt. Din hun bliver tør og ser både tyndere og ældre ud.

En lille hurtig test:

Du kan nemt teste, om du er hydreret eller om du mangler væske.

Hold din ene hånd op foran dig. Vend håndfladen ned og stræk fingrene helt ud, så huden på din overhånd ligger helt fladt. Tag så med den anden hånds pege og tommelfinger fat i et lag – løft det op og hold det der i 5 sek. Når du slipper, skal huden lægge sig glat ned med det samme. Bliver “folden” stående – eller lægger den sig kun langsomt ned, mangler du væske.

Hydration test

Så. Drik et ekstra glas – giv ansigtet et frisk pust med din spray og tjek lige produkterne på hylden igennem en ekstra gang.

Er du vinterklar?

Ellers garanterer jeg dig for, at du kan finde masser af inspiration her. Hold øje med siden – der er helt sikkert mange gode vintertilbud på vej.

Vælg den letteste dækning og få flot og naturlig makeup

BB creams, perfecting primer, colour corrector  - kært barn har mange navne, og egentlig kan vi vel bare kalde dem allesammen for en farvet dagcreme?

Èn ting er sikkert – trenden med at vælge den letteste og mest naturlige dækning er (heldigvis) kommet for at blive. Det er sjældent, at jeg ser piger med det karakteristiske lag af foundation i ansigtet og de fleste makeup mærker har også efterhånden lanceret deres bud på den lettest mulige dækning – den der giver dig den mest naturlige makeup.

Men hvad er BB creme egentligt – og hvordan finder man rundt i junglen?

Egentligt stammer BB cream fra Asien. Den oprindelige betydning er “blemish balm” og var ganske enkelt tiltænkt som en creme, der kunne give den perfekte, lyse, glatte overflade. Den asiatiske BB creme er derfor også noget sejere i konsistensen og meget mere dækkende, end dem vi kender på det danske marked.

De cremer du finder i handlen herhjemme er da også bedre kendt som “Beauty Balm” – og har uden tvivl også en hel række beauty egenskaber. De er plejende, indeholder solfilter, er (til en hvis grad) farvekorrigerende og vigtigst af alt, de giver en fin og meget diskret dækning af huden. En meget smuk og naturlig makeup, hvis du spørger mig.

Jeg er ikke fan af foundationlaget! Hverken udseendemæssigt eller følelsen af at min hud ikke kan ånde. Samtidig må jeg erkende, at jeg ikke kan undvære ansigtsmakeup. Jeg har med årene fået flere pigmentforandringer, jeg har et ret stort rødt modersmærke ved det ene øje, som jeg gerne vil dække lidt og jeg synes mine fregner tager sig noget bedre ud, når de får lidt hjælp med på vejen. Jeg har med andre ord brug for de små korrektioner, og jeg føler mig nøgen og helt forkert uden.

Jeg har efterhånden været hele vejen rundt og har haft flere udmærkede foundations og concealers stående på hylden igennem årene. Jeg har mixet dem med min dagcreme – forsøgt at gå efter de letteste cremer. Skiftet og prøvet og testet.

Lige indtil en veninde for et par år siden introducerede mig for RENs formidable BB cream. Den gav mig for alvor smag for den lettere løsning – og aldrig har min hud set så fin og jævn og naturlig ud.

Men. Selv om jeg egentlig synes, at jeg har fundet den perfekte løsning for min hud, er jeg stadig nysgerrig og åben overfor andre mærkers bud på en let og naturlig makeup.

Så. Lige nu tester jeg Murad Skin Perfecting Primer – dewy.

hybrids-skin-perfecting-primer-dewy-finish_1

Og altså. Det er ikke en decideret BB cream. Det er en farvet primer. En let og lækker creme. Med en anelse farve. En silkeagtig konsistens som hurtigt absorberes og udjævner, glatter og korrigerer. Lige præcis det jeg har brug for i en Beauty Balm. Den indeholder – som andre cremer – også en række plejende stoffer. Den giver huden glød og skaber i det hele taget bare et rigtig smukt og naturligt udseende. Jeg bruger cremen ovenpå min dagcreme – og altså ikke i stedet for. De fleste dage får den selskab af et fint lag mineralpudder, men skal det gå lidt stærkt kan den sagtens stå alene.

 

Murad har valgt at have én universel farve – en farve som tilpasser sig alle hudtoner. I stedet for har de lanceret to forskellige typer – én til normal/tør hud og en til normal/fedtet hud. Det åbner op for muligheden for at gå mere målrettet efter de plejende stoffers effekt. 

Murad Skin Perfecting Primer – Dewy er til normal/tør hud. Den retter fokus mod genoprettelse af hudens naturlige blødhed.

Murad Skin Perfecting Primer – Matte er til normal/fedtet hud. Den har modsat fokus på at skabe balance i hudens talgproduktion.

Murad - primer - getting ready Murad - skin perfecting primer - how to Murad - skin perfecting primer - result

Jeg elsker:

  • Cremens korrigerende effekt. Jeg får lige præcis det jeg har brug for. Ikke for lidt og vigtigst – ikke for meget.
  • Konsistensen. Den er meget let og lækker og føles super blød på huden.
  • Farven. Ved første øjekast ser cremen meget farvet ud og jeg var ret skeptisk over det med én universel farve til alle. Men altså – det fungerer bare! Cremen tilpasser sig og især når jeg kombinerer med lidt mineralpudder ved kindben og øjne, opnår jeg det næsten usynlige look.
  • Plejen. Jeg er ikke i tvivl om at der i denne creme virkelig er fokus på at skabe en bedre fugtbalance. Min hud føles blød og meget mere mættet efter jeg har smurt den i ansigtet.
  • Emballagen. Minemalistisk og funktionel. Den lille pumpe doserer nemt selv helt små mængder og jeg sætter stor pris på, at jeg ikke behøver pumpe helt i bund hver gang. Der er ingen spild og cremen er drøj.
  • Mærket. For mig er Murad ensbetydende med luksus og lækkerhed. Så enkelt er det. Det gør sig bestemt også gældende for deres Primer. Produkterne ligger i den dyre ende – men de er hver en krone værd.

Alt i alt har min REN BB-creme fået sig en værdig konkurrent! Jeg smider med glæde de største anbefalinger og 5 stjerner efter Murad Skin Perfecting Primer – Dewy.

stjerne-5

 

Hvis du endnu ikke er har forsøgt dig med BB creme er der flere muligheder hos Ezzence. Og skulle du have lyst at forsøge dig med Murads fantastiske primer, finder du den lige her.

Måske har du allerede fundet din favorit – et helt andet mærke? Jeg vil rigtig gerne høre både dine anbefalinger og dine erfaringer med at lægge en let og naturlig makeup!?

Tager du oliebad?

Jeg er aldrig rigtigt kommet med på olievognen. Altså jo. Har en lækker hårolie stående på hylden. Og den serum jeg har elsket højest er RENs Omega 3 serum – ren olie. Men olier til kroppen? Olier i stedet for bodylotion? Det har jeg stadig ikke lært.

Det er bestemt ikke fordi, at jeg ikke har haft muligheden. Der har været flere fine anmeldelser her på Magazinet og jeg har en del veninder, som for længst har skiftet deres cremer og lotions ud med en lille flaske olie i bruseren.

Måske er det fordi, at jeg er vanemenneske og bare helt automatisk griber ud efter min bodylotion, når jeg er færdig med at tørre mig. Måske er det fordi, at jeg ikke helt ved, hvordan man gør. Måske er det bare fordi, at jeg ikke ikke sådan rigtigt er overbevist om bodyoliens fordele.

Eller var overbevist.

For. Så tog jeg på ferie. Til Tyrkiet. Ikke bare en hvilken som helst ferie. ferie uden mand og børn. Sammen med en veninde på et 5 stjernet spahotel. Sol, varme, liggestol, gode bøger, beautyblade og tøsesnak i lange baner. Og selvfølgelig en helt stribe lækre behandlinger i hotellets spa.

Jeg har ikke været i Tyrkiet før og kender meget lidt til landets traditioner og skikke. Men jeg elsker at tage alt det skønne til mig, når jeg besøger andre lande. Så da den flinke mand i receptionen proklamerede “du kan ikke besøge Tyrkiet uden at prøve Hamam og oliemassage” sprang jeg på.

Og ved i hvad. Det var fantastisk!

Kort fortalt er Hamam en meget gammel skik i Tyrkiet. Også kendt som Tyrkisk bad. Man bliver badet fra top til tå. Flyttet fra et varmt rum til et andet. Ligger på varmt marmor. Bliver skrubbet og peelet over hele kroppen. Overhældt med iskoldt vand – og så varmt og mere varmt. Bliver dækket til med bunkevis af blødt duftende skum og får massage. Bliver trykket under fødderne og langs alle fingre. Det er ren afslapning og velvære for alle pengene. Efter sådan en behandling og grundig peeling, er huden lidt “ru”. Derfor anbefaler de efterfølgende oliemassage.

Den hoppede vi – heldigvis – på. Sikke en oplevelse! Vi fik ikke bare oliemassage. Vi blev badet i olie! Kæmpe håndfulde olivenolie tilsat lidt mynte og rosenblade. Blev smurt ind og alle kroppens muskler fik en grundig massage. De blev virkelig bare ved og ved og ved med at hente let opvarmet lækker olie.

Olive oilDet var en ret skør fornemmelse at ligge der på et klæde og nærmest sejle i olie –  men virkelig også helt fantastisk. Hele tiden blev jeg smurt ind – store cirkulære bevægelser, så massage – flere cirkler og mere massage. Tilsidst var huden fuldstændig mættet og det overskydende olie blev duppet af med et hamphåndklæde.

Jeg tror aldrig jeg har haft  blød hud før. Fuldstændig fugtmættet. Jeg bruger altid masser af aftersun eller plejende bodylotion, når jeg er på solferie. Men efter den her behandling var det helt unødvendigt. Selv flere dage med ture i poolen og i havet efterfulgt af lange brusebade tog ikke blødheden væk.

Midt på ugen fik jeg en anden kropsbehandling – og herefter sluttede han også af med olie. Vi talte om effekten og hvordan man passer bedst på sin hud.

Han var i hvert fald ikke i tvivl: “oil – oliveoil is the best you can do for your body and soul. It will keep your mind and your skin young and beautiful forever”

Det er overbevisende nok for mig. Og nu har jeg prøvet det. At blive badet i olie. Så nu har jeg tænkt mig at gøre alvor af det. Jeg skal have en kropsolie. Jeg vil have den stående i badet, så jeg kan dryppe den på min hud inden jeg tørrer mig. Min tyrkiske spa-ven lærte mig nemlig også, at huden tager allerbedst i mod, når den er varm og fugtig.

Men nu har jeg brug for din hjælp. For hvilken olie skal jeg vælge? Har du en favorit? Jeg vil helst have en, som ikke dufter alt for kraftigt. Den skal være let optagelig, så jeg ikke fedter for meget bagefter. Og så skal den selvfølgelig være lækker!

Jeg har kigget lidt rundt hos Ezzence – der er masser af ideer til fugt og pleje og også en god håndfuld olier at vælge imellem. Jeg er fristet af den her lækre sag fra Rudolph Care, men jeg er åben for alle forslag.

Kan du mon hjælpe?

acai-body-oil

 

 

Og altså. Skulle du have en tur til Tyrkiet i planerne, så lov mig at du giver dig selv både en omgang Hamam og en oliemassage. Jeg garanterer, at du ikke fortryder. Om ikke andet så er der noget helt specielt ved at træde ud i sensommervarmen efter 2 timers lækker forkælelse i spaen.

Ahhh.

Me - Turkey - post spa

 

Sådan får du de perfekte læber, når kulden for alvor sætter ind!

Når vinteren nærmer sig, er det ekstra vigtigt at passe på sine læber.
Der er ikke noget værre end tørre og sprukne læber, og selvom det ofte kan klares med en god læbepomade, så kan det være svært at frembringe de smukke og fyldige læber, som du kan skabe med en lipgloss eller en læbestift resten af året.

Her får du vores anbefalinger til hvordan du bedst holder dine læber sunde, når kulden sætter ind:

1. Eksfoliering

Huden på dine læber er noget af det allermest følsomme på din krop. Hvis du bruger en eksfolierende creme, som kun er udviklet til dit ansigt, risikerer du derfor at skade dine læber i stedet for at pleje dem.
For at fjerne død hud, anbefaler vi i stedet, at du forsigtigt børster dine læber med en tandbørste i en cirkulær bevægelse. På den måde eksfolierer du nemt og effektivt dine læber.

2. Fugt og plej

Sørg for at dine læber får den fugt den har brug for i løbet af vinteren. Et godt råd er ikke at vaske dig i alt for varmt vand, da det kan reducere hudens naturlige oliebalance. Et andet tip er, at påføre et tykt lag honning, da det tilfører naturlig fugt til dine læber.

3. Spis sundt

Det er helt naturligt, at du fugter dine læber flere gange i løbet af dagen og ofte mere i løbet af efterårs- og vintermånederne.
Det er dog også en af de største problematikker, når det kommer til pleje af dine læber. Ved gentagne gange at fugte dine læber fjerner du hudens naturlige fedtlag og udsætter dem derfor for både kulde og vind og øger risikoen for tørre og sprukne læber.

Når det bare skal være hurtigt og nemt!

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg elsker mine renseprodukter. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at uanset hvor jeg er, hvad klokken bliver inden jeg rammer puden og hvor travl min dag har været, så går jeg aldrig i seng uden at min hud er renset.

Jeg starter også altid dagen med at rense og pleje min hud. Så jeg er virkelig en af de der hellige køer, som kan vinge af ved “jeg renser hud 2 gange om dagen” regelen.

Men.

Dermed ikke sagt, at det bare nogen gange gerne må være nemt. Rigtig nemt!

Der er bare situationer, hvor jeg ikke har tid – eller gider bruge lang tid med forskellige produkter til både det ene og det andet. Eller hvor jeg ikke har mulighed for at slæbe alverdens bøtter og flasker med mig.

Vi har allesammen brug for den nemme løsning engang imellem.

Og der er flere muligheder til de dage, hvor gærdet rigtig gerne må være meget lavt der, hvor du springer over.

Jeg har tidligere brugt de lækre renseservietter fra Ole Henriksen og har også haft flere forskellige små rejsestørrelser i tasken eller i lommen, når der har været fart på.

Denne gang er jeg faldet for REN´s bud på et All in One produkt. Jeg har mange gange før skamrost REN´s produkter og det er virkelig en sikker vinder hos mig – hver gang.

REN Rosa Centifolia 3-in-1 Cleansing Water klarer lige 3 trin i et snuptag – så den er helt perfekt til træningstasken eller som nu – til min ferie-toilettaske.

I skrivende stund befinder jeg mig nemlig – sammen med en veninde – på et spahotel i Tyrkiet. Bare os – ingen mand, ingen børn – kun tid og alverdens muligheder for selvforkælelse. Der skal pakkes let og eftersom vi bare skal ligge og kigge op i en (forhåbentlig) blå himmel det meste af tiden, er det også begrænset, hvor mange beautyprodukter jeg skal have med.

Og REN´s Cleansing Water kan sagtens opfylde mit behov i en uge. Du får nemlig både makeup fjerner, cleanser og toner i det klare rosenvand.

REN Rosa 3-in-1 cleansing water REN 3-in-1 makeup remover REN Rosa 3-in-1

Sådan gør du:

  • Fugt en vatrondel med vandet. Start med at fjerne evt mascara og øjenskygge. Lad den våde rondel hvil på dit øjenlåg og vipper nogle sekunder – træk blidt ud mod din tinding. Gentag til alt er væk.
  • Gør herefter en rondel klar til resten af ansigtet. Gør vattet lidt vådt med lunken vand – så undgår du at spilde dyre dråber på at mætte vattet.
  • Tør herefter ansigt og hals over med blide/bløde cirkelbevægelser.
  • Dup evt let med fingerspidserne på det let våde ansigt – det øger blodcirkulationen og booster cellerne til optagelse af fugt.

Sådan virker den:

  • Rosa Cleansing 3-in-1 Cleanser renser meget meget blidt din hud.
  • Den fjerner make up, snavs og urenheder på huden.
  • Vandet stimulerer og beskytter – og fungerer som toner og perfekt base for den efterfølgende fugt i din creme.
  • Cleanseren er  blid og mild, at den sagtens kan bruges, hvis du har sart hud.

Jeg elsker:

  • Den dejlige kølige fornemmelse vandet giver på min hud.
  • At det er nemt! Den fylder intet og jeg får det hele
  • At cleanseren er så REN. Nul parabener – ingen parfume og intet af alt det jeg allerhelst vil undgå

Jeg mangler:

  • Jeg vil gerne have en lidt mere effektiv makeupfjerner. Det virker, men jeg synes ikke helt, at den tager min mascara så grundigt, som jeg kunne ønske. Jeg reder den ved at smide en lille flaske makeupfjerner med i tasken – men det kunne nu være rart, hvis den del var lige så effektiv som de to andre.

Alt i alt:

  • Får den 4 stjerner af mig.
  • Har jeg allerede puttet den i kufferten (fik jeg nævnt at jeg skal på ferie?)
  • Kan du købe dig til den nemme løsning lige her

stjerne-4